Forældresamarbejde

 

Det er vigtigt med et tæt samarbejde med forældrene for at skabe det allerbedste sted for børn og voksne. Vi har nogle rammer for samarbejdet og nogle tidspunkter, hvor vi sammen skaber Killevippen. Det er f.eks. på havedagene, at Killevippens haver er blevet til, og forældrenes indsats skaber samhørrighed og fællesskab og hjælper med at vedligeholde og skabe vores uderum.

 

 

ÅRSTIDSFESTER

I Killevippen holder vi igennem året årstidsfester. Mange af disse fester foregår i hverdagen og er uden forældre, men til nogle af dem er forældrene inviterede. Det gælder Majfesten som ligger onsdag eftermiddag før Kristi Himmelfart, Høstfesten, som er den sidste lørdag i august, Lanternefesten i starten af november samt Julemarked, som regel i slutningen af november.

 

HAVEDAGE

Havedagene er, foruden at være arbejdsdage, hvor der kræses for ude- som inderum, også et socialt forum, hvor vi mærker fællesskabet, og det er af stor betydning for børn og voksne. Desuden er det på havedagene, at børnene ser, at deres forældre kærer sig om deres sted, Killevippen. Det mærker vi på børnenes stolthed over, hvad deres forældre har lavet, og hvad de måske selv har hjulpet med.

 

FORÆLDREMØDER

Vi opfordrer til at mindst én forælder deltager i forældremøderne, som der er to af årligt. Forældremøder forventes at blive prioriteret højt. Forældremødet er det forum, hvor ansatte og forældre støtter op om fællesskabet og børnenes sociale liv i Killevippen. Der er herudover et forældremøde årligt, hvor der er valg til Killevippens bestyrelse.

 

BESTYRELSE

Vores forældre bidrager til Killevippen på mange måder. Nogle vælger at gå ind i bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsen er institutionens øverste ledelse, og sætter rammerne for institutionens pædagogiske ledelse. På bestyrelsesmøderne, der ligger fire gange årligt, behandles tiltag, aktiviteter, udfordringer mv. på et generelt plan for Killevippen og dens beboere.